Meta, som står bag Facebook og Instagram, har indført en ny forretningsmodel i Europa, som giver brugerne mulighed for at betale for en reklamefri oplevelse på de to sociale medier. Brugerne er blevet bedt om at tage stilling til, om de vil fortsætte som hidtil, eller om de vil betale en månedlig pris for at bruge medierne, for så til gengæld at købe sig fri af reklamer.

Du har højest sandsynligt lagt mærke til, at du er blevet bedt om at tage stilling til, om du vil fortsætte med at bruge Facebook og Instagram, som du plejer, eller betale for en reklamefri oplevelse? Hidtil har begge medier været gratistjenester, som finansieres gennem reklameindtægter. Brugerne har ikke betalt noget for at oprette eller vedligeholde deres konti. I stedet har Meta genereret indtægter ved at vise målrettede annoncer, som har været baseret på brugerdata. Men nu kan brugerne altså undgå annoncer mod en månedlig betaling.


Ny abonnementsmodel i Europa

I Europa, herunder EU, EØS og Schweiz, tilbyder Meta denne abonnementsbaseret model, hvor brugerne kan vælge at betale en månedlig pris for at bruge medierne uden reklamer. Abonnementet er en ny tilføjelse til Metas forretningsmodel og markerer en betydelig ændring i, hvordan brugerne kan interagere med Facebook og Instagram. De brugere, der fortsat vil bruge medierne gratis, vil således fortsat se annoncer, som er relevante for dem, da de er baseret på deres brugerdata på platformene. Brugerne giver med andre ord samtykke til personaliserede reklamer, som fremgår af de betingelser, de er blevet bedt om at tage stilling til for nylig.

En konsekvens af EU’s regler for persondata?

I Europa har det været en stigende regulering og bekymring omkring brugen af persondata til reklameformål, hvilket kan have bidraget til Metas nye tiltag.
Om Metas nye model er nok til at leve op til EU’s regler for persondata, og hvor mange brugere der går væk fra gratisversionen, glæder vi os til at følge med i.

Har du brug for hjælp til dine sociale medier? Så kontakt os i dag >