Reklamebureau, tryksager, brochurer, branding, websites

Hvordan skaber man reklamer, der ikke irriterer?


Undersøgelser viser, at danskerne bliver mere og mere irriteret over reklamer. De seneste ti år er udviklingen kun gået én vej – irritationsgraden stiger og opmærksomheden falder. Forbrugerne overvældes af reklameindhold hver eneste dag, og det stiller høje krav til, hvordan man som annoncør kan skabe indhold, som faktisk skaber værdi og ikke blot tilføjer støj til medielandskabet. Vi giver dig her vores 3 bedste råd.


1) Råb ikke højest
Den store konkurrence om forbrugernes opmærksomhed har medført et stigende støjniveau og i mange tilfælde også et kompromis med kvalitet. Men højtråbende og blinkende bannerannoncer er fortid. Hvis du vil undgå at skabe irritation hos forbrugerne, skal du i stedet have fokus på at skabe relevant og værdifuldt indhold og målrette din annoncering til din målgruppe. Reklamer er knapt så forstyrrende, hvis man faktisk er interesseret i produktet eller budskabet.


2) Hav én samlet strategi
Sørg for at have én samlet strategi på tværs af platforme. Det er en dårlig idé at råbe ud til alle sider med forskelligt budskab – det forvirrer og irriterer. Udnyt i stedet de forskellige platformes styrker til at skabe et tværmedialt brandunivers med én samlet fortælling.


3) Personalisér dine budskaber
Ligesom målretning er vigtig for irritationsgraden, er personalisering af budskaber også afgørende for, hvorvidt modtageren finder annoncen relevant eller forstyrrende. Hvis du formår at skabe en følelse af, at du henvender dig direkte til den enkelte person og ikke blot hiver alle igennem den samme reklamemølle, er der større chance for, at dit budskab bliver hørt.

Pas dog på med, at det ikke bliver for meget! Der er en hårfin grænse mellem relevans og følelsen af overvågning. Mange forbrugere finder det ubehageligt, hvis du gør opmærksom på, at du ved meget om dem. Big data kan derfor både være din ven og din fjende – brug din data til at blive klogere og tilpas dine budskaber, så de bliver relevante, personlige og informerende, men sørg for ikke at skabe en følelse af overvågning og manipulation.


Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at lave reklamer, der ikke irriterer, så kontakt os her >