Reklamebureau, tryksager, brochurer, branding, websites

Udvid din målgruppe med en kopimålgruppe


Vil du gerne nå ud til endnu flere potentielle kunder? Med en kopimålgruppe, som både Google og Facebook kan lave på baggrund af dine eksisterende kunder, kan du udvide din målgruppe og din kundeportefølje.


Hvad er en kopimålgruppe?
En kopimålgruppe er en metode til at nå ud til nye personer, der sandsynligvis vil være interesseret i din virksomhed, fordi de minder om dine eksisterende kunder. Hos Facebook kaldes disse kopimålgrupper ’lookalikes’, og Google kalder dem ’similar audiences’. Google og Facebook finder personer, der på forskellige parametre minder om de kunder, du allerede har, og du kan efterfølgende vælge at annoncere udelukkende til disse nye potentielle kunder.


Hvordan fungerer det?
Din kopimålgruppe bliver oprettet på baggrund af en kildemålgruppe. Hos Facebook kan det enten kan være din nuværende kundemailliste, besøgende på dit website (via pixeldata) eller fans af din Facebookside. Googles kopimålgrupper bliver altid oprettet ud fra besøgende på dit website. Når du får besøgende på din side, ved Google en masse om, hvad de har søgt på, og kan ud fra denne viden vise dine annoncer til folk, der minder om dine besøgende.


Hvorfor er det smart?
Kopimålgrupper er et rigtig godt værktøj til at nå ud til nye personer, som ikke er en del af din kernemålgruppe, men sandsynligvis alligevel er interesserede i din virksomhed. Hvis du altid annoncerer til én bestemt målgruppe, risikerer du at gå glip af potentielle kunder, bare fordi de falder uden for kategori på alder, køn, geografi e.l. men måske har samme interesser eller erhverv som din kernemålgruppe.

På Google vil du med ’similar audiences’ kunne annoncere til folk, der ikke søger direkte på dine søgeord, men derimod på udsagn eller termer, som Google vurderer, også er relevante søgninger for din annonce. Hvis du for eksempel har et hotel i København, kan dine annoncer også blive vist til personer, der søger på ”fly til København” eller ”vejret i København uge 42”. Google kan således med en vis sikkerhed sige, at disse personer også vil være interesseret i at vide, at du kan give en god pris på et hotel i København.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjæpe dig med at opbygge kopimålgrupper, så kontakt os her >