Google har netop meddelt, at de lukker den nuværende version af Google Analytics pr. 1. juli 2023.

Det betyder, at data som trafik, konverteringer m.m. ikke længere vil blive registreret i Google Analytics, medmindre du opdaterer til den nyeste version af Google Analytics. Efter den 1. juli 2023 vil du stadig kunne tilgå din generede data i mindst seks måneder.

Årsagen er, at den nuværende version af Google Analytics ikke er i stand til at levere data på tværs af platforme, mens den nyeste version kan måle data på tværs af websites og apps. Det korte af det lange er, at den nuværende version af Google Analytics ikke længere lever op til de standarder, der er i den digitale verden.

Hvis dette giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vi skal nok hjælpe dig med at få opdateret til den nyeste version af Google Analytics, så din virksomhed beholder al sin data.